Først vil bestyrelsen ønske jer alle et godt nytår.
Der har være lidt stille på kommunikationslinjen fra bestyrelsen. Det vil vi gerne beklage, og hensigten er at der fremadrettet vil være nyhedsbreve oftere.
Det har været et spændende sidste halve år, hvor vi har arbejdet på at få afklaring af de sidste detaljer, således udbudsprocessen kunne sættes i gang af vores rådgiver Artelia.
Vi vil give jer en kronologisk oversigt over perioden fra generalforsamlingen.
August 2025
Bestyrelsen sætter deres underskrift på låneaftalen fra KommuneKredit. Der er i første omgang givet garanti på 3,4 mio. kr. til udarbejdelse af rådgiverrapport fra Artelia, samt øvrig teknisk og juridisk assistance i forbindelse hermed.
September – december 2025
Vi indgår samarbejde med advokatfirmaet Energi & Miljø, som primært skal rådgive os omkring eventuel erhvervelse af Gartnernes Varmecentral. Der er afholdt flere møder over efteråret og vinteren, både internt med bestyrelsen, men også med Gartnernes Varmecentral. Vi håber stadig at kunne finde en fornuftig løsning for alle parter.
Den 17. december fik vi ligeledes forlænget projektforslaget til 18. december 2026. Inden denne dato forventes der en afklaring på om fjernvarmeprojektet kan realiseres.
Fase 1 – Udbudsprocessen
Som sagt er Artelia i fuld gang med udarbejdelse af rapporten for Fase 1. Her får vi den første i ndikation på projektets økonomiske bæredygtighed. Artelia har blandt andet udarbejdet første layout til ledningsnettet.

Dette layout er lavet ud fra at alle husstande er tilmeldt i Vemmedrup. Dette tilrettes når vi reelt ved hvor mange, som ønsker at være med på fjernvarmeprojektet. I skrivende stund er der 451 tilmeldte, hvoraf 355 har betalt andelsbidraget, og hermed er andelshavere i selskabet.
Din Opbakning Er Afgørende
Vi er stadig afhængige af din opbakning for at kunne realisere fjernvarme i Vemmedrup.
Det er kun ved, at vi alle bakker op om projektet, at vi kan erstatte gasfyr med fjernvarme.
Derfor har vi brug for, at du fortsat støtter projektet og tilmelder dig her.
Er Din Nabo Med På Fjernvarme?
Kender du nogen, der endnu ikke har tilmeldt sig? Hjælp os med at få flere med – jo flere vi er, desto billigere bliver fjernvarmen for os alle. Tilmelding kan ske her.
- Andelsbidrag: 1.000 kr.
- Tilslutningsbidrag: 15.000 kr.
En senere tilslutning – efter gravearbejdet er gået i gang – vil stadig være mulig, men da vil tilslutningsbidraget være højere og du vil blive opkrævet de reelle entreprenøromkostninger ved installation af fjernvarme i din bolig.
Opkrævningen af dit tilslutningsbidrag vil ske senere – og først når selskabet går i gang med gravearbejdet og etablering af anlægget.
Vi Holder jer Løbende Opdateret
Vi vil naturligvis holde jer opdateret, efterhånden som projektet skrider frem. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os på her.
Vi ønsker jer alle et rigtig godt 2026 og ser frem til at fortsætte dette spændende projekt
sammen!
Venligst
Bestyrelsen,
Vemmedrup Fjernvarme A.M.B.A.
